FT til Store Hestedag i Roskilde

På en skøn solskinsdag drog nogle Fototosser ned til Roskilde for at fotografere det store show med hunde og heste.

Som John udtaler, så var Store Hestedag var en god oplevelse sammen med fototosserne. 
Vejret var fint og der var mange spændende shows lige fra hestevogne til cowboys på hesteryg og et historisk indslag om kampen mellem Nord- og Sydstaterne i USA.

John Kjær

Konkurrencerne var et spændende indslag fra heste der skulle springe over forhindringer til hunde, der parvis skulle fange “haren”.
se billeder derfra på StoreHestedag

steen aage

 

Bedømmelse 2. del-konkurrence 2018

Bedømmelse med Jørgen Bresson fra Fotoakrobaterne

Mandag d. 27.8.2018 havde vi den 2. bedømmelse af de indkomne billeder til Årets Fototosse, som kåres i december 2018. Der var i alt indleveret 44 digitale billeder til den denne del-konkurrence.

Til bedømmelse af vore billeder have vi bedt Jørgen Bresson fra Fotoakrobaterne om at være dommer og gennemgå vore billeder.

Det blev en fin aften med en oplagt Jørgen Bresson der på bedste måde gennemgik alle  vore billeder. Alle fik en kommentar og et godt råd med på vejen. Samtidig er Jørgen en erfaren ræv og han kunne krydre hele gennemgangen med en masse historier med hans egne erfaringer som fotograf.

Jørgen viste som afslutning på sin bedømmelse nogle af sine egne fine billeder. 
Herfra skal der lyde en stor tak til Jørgen der inspirerede os til at tage endnu bedre billeder fremover.

Inden vi gik hjem kunne Ole Hindsgavl viser en række foto fra Grønland, som han lige var hjemvendt fra.

2. del konkurrence blev vunder af Christine med sit flotte portræt af sin datter.
Stilingen er nu efter 2 del konkurrence:

Steen Aage

Fra en passepartoutaften

Vi har modtaget følgende fra Christine:
Stor tak til ikke mindst Ole og Annette for at lave en super spændende aften i passepartout’ens tegn. Og så på en hverdagsaften!

Sikken lærerig, hyggeligt og super veltilrettelagt aften med oplæg og et hurtigt fremtryllet “værksted” med skæreborde. Og morsomt. Jeg kan godt se, at jeg skal have “spidset” min blyantsamling af – den kan gøre de fleste misundelig :-).

 Den gjorde passepartout-processen overskuelig for mig (den-havde-vokset-sig-kompleks-i-mit-hoved) og det var godt at prøve kræfter med passepartoutskæren igen i en kyndig og skæringsikret zone – med hjælpsomme hænder, der lige var der, når det kniven gik sin vej. Det var virkelig fremragende at prøve hele processen fra printklargøring til beskæring. Så skal der bare øvelse til. Og kæmpe stor tak for at stille printer og andet materiel til rådighed, så manglen på materiel ikke bliver afgørende.

Det kunne være super dejligt i fremtiden at have tilsvarende muligheder for fordybelse/øvelse og workshops i samme stil, når behovet er.
Christine

Også modtaget følgende fra Vibeke
Jeg istemmer.  Stor tak til Annette og Ole for en informativ, hyggelig og yderst veltilrettelagt aften og for at kæmpe med mine fotos i Photoshop.

Jeg var helt benovet over resultatet, for første gang at se mine fotos (med canvas) på print og at de samtidig sad hvor de skulle i passepartout rammerne. SÅ fint og meget motiverende.
Vibeke

En super mødeaften om opklæbning

Den sidste mødeaften før vor sommerferie blev brugt på at få en masse at vide alt om passepartout, opklæbning eller om man skulle bruge glas på sine billeder. 
Desuden fejrede vi vor 1. årige fødselsdag med kaffe og fødselsdagskringle.

Aftenens foredragsholder var John Nielsen fra KFAK, som tidligere havde et reklamefirma, hvorfra han havde en masse erfaring med opklæbning af billeder. John ville vise os, at det var os der skulle bestemme hvordan et billeder skulle opklæbes. Om det skulle på hvidt, gråt eller sort passepartout. Det var ikke lige meget alt afhængig hvad det var man skulle fokusere på i billedet. Skulle et billede eks. hænge ved siden af andre, var hvidt måske ikke så godt, ens øjne gik fra det ene billede til det næste uden at stoppe. Her skulle der en ramme omkring, gerne sort for at afgrænse billedet til det næste.

John viste også hvordan man skulle placere sit billede på passepartoutet. Der var ingen regler. Man skulle heller ikke stå og måle op, men bruge passepartoutskærerens linealer. Det var heller ikke lige meget om man anvendte sort passepartout med hvid kerne eller helt sort. Det med den hvide kerne var blot et hvidt passepartout, hvor man havde klæbet et stykke sort papir ovenpå. Hvis et sådant hænger et stykke tid med solindfald, begynder det sorte papir at løsne sig.

Skal billeder i glas fik vi set hvor stor forskel der er på alm. glas og galleriglas. Det var som der ikke var glas på.

I løbet af aftenen kom vi også ind på skærmkalibrering, ICC-profiler, printer og papir. Alt sammen vigtige ting man skulle vide når man skulle have et billede op at hænge.

Afslutningsvis prøvede vi at tegne et passepartout op og skære det. Det var lidt svært hvis man ikke havde prøvet det før.

Alt i alt en rigtig fin aften, hvor vi fik en masse at vide om at opklæbning ikke bare var opklæbning. Tak til John for en god aften

steen aage

MellemSundogBælt 2018

Mellem Sund og Bælt 2018 blev en god blanding af lort og lagkage.

Hvorfor nu denne mærkelige overskrift?.

Jo. John skulle hente mig på Snekkersten Station for vi sammen kunne køre til Brønden i Brøndby, hvor mSoB 2018 skulle finde sted.
Efter at have spændt sikkerhedsselerne kunne vi mærke en rigtig god duft af hym-hym. Hvor kom det fra?. Det viste sig hurtigt at john havde slæbt en rigtig stor lort med ind i bilen, som nu sad på speeder og var tværet ud på hans fine gulvmåtte i bilen. Der var jo ikke rigtigt noget at gøre end at få vasket sko, speeder af og gulvtæppet røg om bagi. Så kunne vi med forsinkelse bevæge og mod Brøndby efter “Tykke Bertha’s” vejledning.

Straks efter ankomsten gik vi efter udstillingen, hvor alle de antagne papirbilleder var hængt op på 2 gange. Af Fototosserne havde Ole, Steen Aage, John, Christine samt Bjarne leveret billeder til de forskellige kategorier.

Det varede ikke længe for dagen var forvandlet fra lort til lagkage. På gangen så antagne billeder fra Bjarne (6 stk) og Steen Aage (3stk). Det kunne jo kun gå fint resten af dagen.

Først efter en del tekniske problemer med computer og projektor kom vi i gang med det egentlige. Dog have formanden Per Valentin fra SDF inden, redegjort for nye tider i SDF.

Nu kunne showet begynde og man viste alle antagne billeder af de 951 billeder, som var blevet indleveret til mSoB 2018.
Her kunne vi så igen glæde os med at Bjarne fik 9 antagne og Steen Aage fik 5 antagne, mens Ole fik 1 antaget.

Efter en kaffepause skulle de forskellige dommere for hver kategori så fremhæve deres favorit billeder. Her modtog Steen Aage 2 stk. dommerdiplomer.

Vi kunne så gå over til den endelig prisuddeling af bronze, sølv og guld.
Her modtog Ole en guldmedalje i kategorien farve digital med billedet “Simple Living”. Tilykke til Ole.

 

 

 

 

I vil kunne se det hele inde på msob’s hjemmeside  samt herunder hvor i kan se de billeder som Steen Aage, Bjarne og Ole fik antaget. Tillykke til alle.

Konkurrencegalleri 

Scoreliste

Statistik

Det endte ikke i lort, men i lagkage for Fototosserne

Efter det gode resultat kørte John og jeg til Hillerød Hospital, hvor Ole er indlagt. Her overrakte vi han hans vundne Guldmedalje. Kan man tro andet end at han blev meget glad.

Steen Aage

Bjarne Høg- Antagne
Steen Aage – Antagne

 

 

 

 

 

 

 

 

Resultatliste 2108

Bedømmelse 1. del konkurrence 2018

Bedømmelse med Ove Lyngsie KFAK

Mandag d.14.5.18 havde vi bedømmelse af de indkomne digitale billeder til “Årets Fototosse 2018”.  Der var i alt indleveret 50 billeder til denne første del konkurrence.

Til at bedømme af disse havde vi bedt KFAK’s formand Ove Lyngsie om at komme og fortælle om sit syn på vore billeder.

Det blev til en virkelig god aften, hvor Ove gennemgik alle 50 billeder med fine og lærerige kommentarer til alle billeder, som var indleveret. Han kunne desuden uddele sin store viden om hvad han så i billederne og hvad man kunne have gjort bedre.

Efterfølgende viste Ove nogle af sine mange flotte billeder, hvor de fleste var i S/H, taget under deres klubs søndags konkurrence. Mange gode tips om hvordan han havde taget dem.

En stor tak til Ove for en meget inspirerende aften, og jeg tror at vi alle fik endnu mere gå på mod til at prøve nye ting af når vi tager ud fotograferer.

Første del konkurrence blev “vundet” af Jørn Jerow og nedenfor ses den samlede stilling inden næste del konkurrence.

2018-05-14-Konc-Fototosse

 

steen aage nielsen

Motocross på Amager

Actionfoto fra Motocross træning

Søndag middag var Christine, Bjarne samt Steen Aage mødt op på motocrossbanen på Amager. Vi blev budt velkommen af Banelederen, der fortalte lidt om banen og at vi kunne bevæge os overalt på banen. Blot skulle vi passe på. Vi fik gule veste på, så vi nemt kunne ses.

Christine og Bjarne in Action

Hvis vi havde lyst, kunne vi også tage noget gratis kaffe fra kanden.

Inden vi begav os ud på banen, repeterede vi hvad Jens Dresling sagde mht. Actionfoto.

Vær ikke bange for høj ISO
Skyd på mindst 1/1250 sek.
Gerne ved største blænde
Gerne I jpg
m.fl.

Foto Bjarne

Vi vandrede ud på banen, og der var mange kørere som trænede. Vi fandt et sted hvorfra vi kunne dække 3 hop, som var mest interesante.

Det var virkeligt svært, da de kom meget hurtigt. Skulle man stå nede eller oppe. Stod man oppe fik man ikke højden på deres spring, men kunne se når de kom.

En af de dygtige Motocroskørere

Pludselig fik vi besked om at skulle rømme banen, da sprinklerne skulle vande banen så den ikke støvede for meget.

Det var en meget, megt fin eftermiddag vi havde derude, flinke mennesker der gerne ville have billeder. Det er ikke sidste gang vi er derude.

Det blev til mange skud og der skulle bruges lang tid til at fravælge de billeder som ikke kunne bruges.

Christine tog vist 350 billeder
Bjarne tog vist over 1000 og
Steen Aage tog ca 1000

steen aage

En fantastisk aften gennem sportens verden sammen med sportsfotograf Jens Dresling.

Tekst:: John Kjær
Billeder: Steen Aage Nielsen

Fototosserne havde inviteret Sportsfotografen fra Politiken Jens Dresling til at holde et foredrag om sportsfotografering og livet som fotograf på Politiken, hvor han har været fotograf I 32 år.

Jens er uddannet på Helsingør Dagblad 1979-1982 og har været fastansat der ligeså.

Har bl.a. dækket OL i Seoul, Sydney, Athen, Beijing og London.
Slutrunder i håndbold i Danmark Sverige, Norge, Tyskland, Holland, Østrig, Kroatien, Ungarn og Serbien, samt 3slutrunder i fodbold i England og Polen/Ukraine.
Han har ligeledes været med på Regentparrets besøg i mange lande.

Deltagerne klar til at lytte

Indledningsvis fortalte Jens om arbejdsvilkårene i den analoge tidsalder, hvor han dengang selv skulle medbringe sit eget mørke kammer og lave billederne på stedet for sidenhen at få dem sendt hjem, – til den digitale tidsalder i dag, hvor et billede kan være på redaktionen i løbet af få minutter.
Jens er gået fra Nikon til Canon og bruger forskellige objektiver afhængig af opgaven. (14-35mm, 24-70mm, 70-200mm, 100-400mm samt et 400mm, + 2 Konvertere til at skabe enten et 600 eller 800 mm objektiv).

Jens’s foredrag var baseret på en lang række spændende fotos.

Fotos fra det daglige arbejde af politikere I folketinget og når de var på gettobesøg, samt fine fotos fra Prins Hneriks bisættelse.

Herefter kom vi igennem Olympiaderne, hvor Jens fortalte om de forskellige arbejdsvilkår som sportsjournalist og hvad der skal til for at få det bedste billede i ”kassen” når man som fotograf skal sikre sig den bedste plads.
Vi fik en fantastisk rejse gennem fodboldens verden, på banen og bag ved målet.
Vi så de kæmpende håndboldsspillere, som ikke lagde fingrene imellem når det handlede om at få bolden og score mål.
Fra rostation med billeder fra 2’er og 4’er uden styrmand.
Indendørs hvor vi så billeder fra badminton samt bordtennis.

Fart over feltet når cyklisterne kæmpede for at komme først over stregen på sammen måde som motor Cross cyklisterne gjorde.
Den personlige koncentration hvad enten det handlede om hækkeløb, kuglestød, højde – eller stangspring.
Fra galopheste i fuld fart til heste dressur med sportsgrenens langsommelighed.
En særlig disciplin når det galt om at fryse en svømmer i vandet på det rette tidspunkt, eller vise synkron udspring eller dans i vandet.

Alt I mens Jens kom med gode fototips til de enkelte opgaver f.eks.:

  • Være på det rigtige sted på det rette tidspunkt
  • Autofokus på så få punkter som muligt (15 stk.) fordi så skal kameraet ikke vælge mellem mange, dermed spares fokuseringstid
  • Lukkertid tid sport fuld blænde 2,8 og 1/1250 sek., det er ok med en høj iso
  • Brug gråkortet fra starten af til en serie for at indstille hvidbalancen
  • Sportsbillederne tages for det meste i Jpg, da de skal af sted hurtigt
  • Crop billederne tæt
  • Tænk på baggrunden og sørg for at den er rolig
  • Brug histogram under optagelsen, det er bedre at underbelyse fremfor at overbelyse
  • Sæt highlight advarsel til i kameraet
Jens forklarer den trådløse enhed
Jens udstyr

Jens viste sit udstyr og forklarede hvordan han stillede flere kameraer op på strategiske steder for at få de bedste billeder. Disse kameras blev så fjernbetjent fra hovedkameraet. Han kunne hurtigt tagge billederne og lynhurtigtig sende de taggede billeder til redaktionen.

Så en meget levende og lærerig aften med mange farverige oplevelser og gode råd, tak Jens.

Hjemmeside
Blog

Fototur til Drömljus i Helsingborg

Vi var 6 friske Fototosser, der var taget til Helsingborg for at fotograferer udstillingen “Drömljus”.
I følge ararrangørerne skulle der være masser af steder med lysudsmykninger, men vi syntes alle at der var langt i mellem dem og at de var svære at finde, skønt vi blev guided af en App. på telefonen.

Vi manglede i høj grad en brochure med hvad der var hvor, men vi forsøgte ihærdigt at gennemtrave alle gaderne for selv at finde en udstilling.

Der blev taget mange billeder og vi fik øvet os i ISO, HDR indstillinger.

Imponerede var laserudsmukningen på Rådhuset. Det var meget flot. 

steen aage

 

Juleafslutning i Fototosserne

Den 4. december blev afslutningen på Fototossernes første år som forening. På denne sidste dag kunne vi byde Christine Lassen velkommen i vor forening.

Efter velkomst skulle vi så kåre årets Fototosse blandt vore 11 medlemmer. Hvert medlem havde haft mulighed for at tilmelde tre digitale billeder, og til at vurdere billederne havde vi hidkaldt Kristine Pehrsson samt Frank Lindström, tidligere fra Valby Fotoklub. De meget strenge dommere kommenterede alle billeder med hvad der fungerede og hvad der ikke fungerede. Samtidig gav de hvert billede en karakter fra 1-10. Efter gennemgangen kunne billedsekretær John Kjær så overrække diplom til årets fototosse, som blev:

Annette Nordstrøm 

Årets Fototosse 2017

Et stor tillykke til Annette.
Herefter gennemgik formanden Steen Aage Nielsen det foreløbige program for vinter og forår 2018. Programmet med datoer og emner findes allerede under Calender på vor hjemmeside. Programmet indeholder mange af de ønsker, som medlemmerne fremkom med på sidste møde.

Til at gøre aftenen endnu mere festlig havde Anders  medbragt en fantastisk menu af dejlig mad, som vi nød med øl og vand. Til sådan en dejlig menu var der jo også her til jul risalamande med kirsebær sauce. 

Stort tak til Anders for dejlig mad og en fin afslutning på  Fototossernes første år.
steen aage

 

RNF Bedømmelse 2017 Digital

Vi var mødt op til Region Nords bedømmelse af digitale billeder 2017 på Kulturværftet.
Efter de fine resultater i Papir-1, var det med en vis forventning af vi mødte op til til denne bedømmelse.

Dommeren denne gang var fotograf Jacob Kjøller.
se hans webside her.
Der var indleveret 218 billeder ialt og Fototosserne fik kun 1 billede antaget og det var Annettes gade billede fra Hong Kong.

Lidt skuffende. 

Uddeling af 1.præmien

Der var gode billeder iblandt de antagne, men også billeder, som vi ikke rigtig forstod. MEN der er jo dommeren der bestemmer. 
Men der var ikke i tvivl om at han godt kunne lide sort-hvide billeder. Måske skal vi gøre mere i dette.

steen aage

FT’ere til RNF Fernisering i Rødovre

Vi var 5 fototosser der var draget helt til Rødovre Bibliotek for at være med til ferniseringen af Region Nord Fotos store efterårsudstilling. Det var Ole F., Annette, Ole H. John samt Steen Aage.

Vi var spændte på at se de mange udstillede billeder, da man i år havde lavet reglerne mht. antal og størrelse af billeder om. 
Efter formand Claus Djervad havde budt velkommen var der som ved andre ferniseringer et lille traktement.

Herefter kunne man gå rundt og betragte vore udstillede billeder alle monteret i rammer 70x50cm. Printet var A3+ og de tog sig godt ud sammen med andre som kun havde A4 billeder.

 

 

 

 

Også godt at vi ikke havde glas på vore billeder da lyset fra himmel gik ind og spejlede sig i glasset.

Følgende havde billeder med:
Ole F., Annette, Ole H. Steen Aage, John, Finn, Steffen samt Anders.

Efter kaffe og kage tog vi hjem med god oplevelse.

steen aage

 

 

 

Flot debut for Fototosserne hos Region Nord Foto

Onsdag den 25. oktober 2017, var der bedømmelse i RNF’s konkurrence ”Papir 1”.

Torstorp Fotoklub var, i lighed med tidligere år, værter for bedømmelsen af Papir 1, så vi var seks Fototosser som var draget til Torstorp skole for at deltage i arrangementet (Anders, Annette, Bjarne, John, Ole og Steffen).
Valget af dommer var faldet på fotograf Ole Bo Jensen, som startede med at præsentere sig selv, fortælle om nogle af sine fotoprojekter og vise nogle af sine billede (se mere her: http://imagebureauet.dk/ og her: http://olebojensen.com/index.html). Det var meget spændende og inspirerende. Nogle af Fototosserne har i øvrigt tidligere været på flash-kursus hos Ole.

 Der var indleveret 181 billeder, og Ole gennemgik de 40 antagne med interessante, personlige og fagkyndige kommentarer. Efter pausen blev de resterende billeder vist som slide-show efterfulgt af præmie-overrækkelsen.

Koncentration
Koncentration – Annette Nordstrøm
Skylight
Skylight – Ole Fosvald

 Fototosserne havde indleveret 14  billeder, og vi fik hele fem antagelser! Steffen, som aldrig før har deltaget i en konkurrence, fik begge sine billeder antaget, så det lover jo godt for fremtiden. Desuden fik Anders og Annette hver især et billede antaget, og Ole F. fik en 2. plads, så det var nogle glade Fototosser, der kunne forlade stedet med højt humør.
   

De 40 antagne billeder kan ses her:
H
ele resultatlisten findes her: 2017-Papir1_Resultatskema

 Annette

 

Inspirationstur Louisiana

En spændende inspirationstur på Louisiana.

Vi var 7 deltagere der mødtes kl. 11.00 på inspirationsturen ”3 i én”. Vi besøgte først udstillingen om den internationale kendte hollandske kunstner Rineke Dijkstra, som udstillede en række portrætter og fotos af mennesker i naturen og omkring strande med  havet i bagrunden.

Foto steen aage nielsen

Udover portræt fotos, hvor særligt et par billeder gjorde indtryk, fordi øjnene på de pågældende personer fulgte dig uanset hvor du stod som betragter. Herudover var det interessant at betragte 3 projekter, hvor Rineke i det ene projekt havde fulgt et søskendepar på 3 piger, og taget billeder af dem hvert år. Det andet projekt handlede om at følge en pige fra hun var 5 år – med et billede hvert år – til hun var en moden kvinde 24 år efter som mor. Det sidste projekt var af en ung mand der som 18 årig lod sig indrulle i fremmedlegionen, og hvor vi i løbet af de 5 år han var portrætteret, tydeligt kunne aflæse udviklingen i hans ansigt fra ”uskyldig” til ”moden”.

Efter en velfortjent frokost tog vi fat på de 2 andre udstillinger. Den første vi besøgte var ”Being there”.

Foto John Kjær

 

Vi var til stede der, og prøvede momentant at projicere os ind i de til tider meget larmende og billedskiftende installationer, som foregik i forskellige farve varianter og figurative præsentationer. Det var den del af turen vi kom hurtigst igennem.

Foto steen aage nielsen

Udstillingens formål var at vise hvordan den virkelige og virtuelle verden smelter sammen. Den eneste redning for ikke at smelte sammen i hjernen var, at komme hurtigt videre til næste udstilling.

”The Cleaner” af Marina Abramovic’, som i en periode havde et samspil med en partner Ulay, hvor de sammen personligt og i deres kunst smeltede sammen til eet, for derefter at bryde symbiosen og gå hver til sit. Kroppen var meget i centrum, og for at illustrere dette, var der under hele udstillingen en nøgen mand og en nøgen kvinde placeret i en smal døråbning over for hinanden, hvor tilskuerne kunne passere dem, ved at gå igennem den smalle afstand mellem dem. Nogle af tilskuerne tog skridtet, og andre gik bagom.

De mange oplevelser blev skyllet ned med kaffe og kage, hvor dagens indtryk og meninger samtidig blev luftet. Alt i alt en god tur, som gav ideer og undren.

John Kjær

Store Hestedag i Roskilde, 2.-3. september 2017

Fototossernes program viste vejen til Store Hestedag, og vi valgte søndag den 3. september 2017.

Selv om det hedder ”Store Hestedag”, er der også masser af hunde involveret i dette arrangement, og vores primære ønske var at lære at fotografere hurtige hunde, som løber efter en ”hare”. De løber parvis 800 meter med ca. 60 km/t, så der skal hurtige lukkertider og høj ISO til, hvis man skal kunne se, at det er en hund, der fræser forbi.

Hundene løber ikke rundt på en bane, men følger ”haren”, som skifter retning flere gange undervejs. Det er primært mynder i alle afskygninger, der deltager i denne type løb.

Hundene bedømmes på 4-5 parametre, så det gælder altså ikke kun om at komme først – men det véd hundene ikke. Det løber alt, hvad de kan, og de har endda overskud til at bjæffe imens.

Hundevæddeløb

En bekendt, som selv har en konkurrence-mynde, der deltog, fortalte os, hvordan løbene foregår, og formanden for hundeklubben viste os, hvor vi kunne stå og tage de bedste fotos – han var i øvrigt selv ivrig fotograf. Der blev afviklet ca. 100 løb, så det tog sin tid, men det var meget spændende og udfordrende.

Vi kom så hjem med mindst 4-600 billeder hver, men hundenes benstilling var ikke optimal på ret mange billeder, og der var også kommet støv på objektivet indimellem, når de kom susende forbi, så man skal huske at støve af flere gange i løbet af dagen.

Der var også mange andre hunde-aktiviteter end selve ræset: agility, træning, udstillinger, introduktion til førerhunde, Schweiss hunde, hundesprog o.m.a.

Da weekend-arrangementet hedder ”Store Hestedag” var der naturligvis heste af alle slags: 1.000 heste på to dage fordelt på 140 programpunkter, f.eks. dressur, opvisning, konkurrencer, bedømmelser, osv.

Hestevognskørsel fra Store Hestedag

Der var aktiviteter for alle, god plads og rigeligt med food-stalls – og vi var heldige og havde godt vejr.

”Store Hestedag” er en velorganiseret begivenhed for alle aldre og et rigtigt rart familiearrangement: hundehvalpe, der må klappes, og store og små heste – og ingen karruseller.

Det er bestemt en aktivitet, vi vil tage med på kalenderen i 2018 og satse på godt vejr igen.

Læs mere om 2017-arrangementet hér i denne lækre tryksag: http://magasin.malgretout.dk/storehestedag2017/

Se nogle af vores billeder fra dagen hér: https://www.fototosserne.dk/fototure/nggallery/fototure/Store-Hestedag

Anders, Annette og Ole

Hamlet’s Hideaway

I denne uge er 4 “tosser” ude på arbejde. Vi dækker Hamlets Hideaway, hvor deltagere fra hele verden  deltager i en workshop om Storytelling.

Vi skal i løbet af ugen, med en række billeder, dække dette og hvor vi forsøger at få så meget hverdagsstemning med som muligt. Billederne skal dække location fra Store Kro i Fredensborg samt Kronborg samt de personlige samtaler mellem forfattere og undervisere. 
Denne workshop afholdes af Anja Klemp Vilgaard fra Getajour.
se hendes hjemmeside her:

Steen Aage

Udstilling Gadefotografi

Vi besøgte udstillingen Gadefotografi i Øksnehallen i København, hvor bl.a. der var billeder af den nu berømte gadefotograf Vivian Maier.

Hun tog, mens hun var barnepige i New York en masse billeder. Udstyret med sit RolleiFlex 6×6 kamera viste hun interesse for dagliglivet i New York og hun portrætterede også de børn, hun passede, fremmede og kendisser, som hun træf.

I midten af 1950erne rejste hun til Los Angeles for at arbejde, men et år senere slog hun sig permanent ned i Chicago.

Fra begyndelse af 1950 arbejdede hun som barnepige i mere end fire årtier og hun levede tilsyneladende et liv i total ubemærkethed indtil hende fotografiske oeuvre blev opdaget på en aktion  i 2007. Et kolossalt livsværk, der bestod af mere end 120.000 negativer, Super 8mm og 16mm film, adskillige lydoptagelser, fotografier og adskillige ufremkaldte film.

I sin fritid fotograferede hun gaden, folk, genstande, landskaber – kort sagt alt, som tiltrak hende visuelt. Hun vidste hvordan hun skulle fastholde sin samtid i en brøkdel af et sekund. I sine billeder skildrede hun hverdagsagtige genstandes skønhed, idet hun fangede dagligdagens banaliteter igennem upåagtede revner og sprækker i virkeligheden.

Spejlbilledet af hendes ansigt, hendes udstrakte skygge på jorden, konturerne af hendes silhuet anes i randen af hendes billeder. I disse år lavede Vivian Maier mange selvportrætter, der gav indtryk af en selvsøgende person. Hun dyrkede en slags besættelse, der i mindre grad var interesseret i det egentlige billede, men snarere det at fotografere, gestussen, ligesom en skabelsesproces. Gaden var hendes teater – hendes billeder var påskuddet.

Til de der ikke kender Vivian Maier findes der en film om hende og om hvorledes en ung mand fandt hendes billeder på en aktion. Den bør man se.
se ellers hendes hjemmeside på www.vivianmaier.com

Foruden Vivian Maier var der også andre kunstnere på den meget store udstilling. Bl.a. udstillingen “Skæg” af Lasse Bak Mejlvang.

En god dag hvor man fik en appetit på “Street Photo”

steen aage

Udstilling på Dunkers

Bending Reality af Erik Johansson

Udstillingen Dunkers

Vi besøgte her i weekenden en spændende udstilling på Dunkers i Helsingborg, som viste billeder af den svenske fotograf Erik Johansson.

Erik Johanssons billedverden er at eksperimentere med perspektiv og arkitektoniske opfattelser. I billederne findes intet startpunkt for øjets vandring i billedfladen. Erik Johanssons fotografiske og tekniske illusioner udfordrer øjet. Med kamera som værktøj og hans ideer gennemfører Erik Johanssons ideer snarere en dokumentation af et fotografisk øjeblik.

Den faldende mark

Det færdige billede er opstået af en tidskrævende proces som oftest består af en kombination af hundredevis af fotos samlet i et. 
Fantastiske billedmanipulationer. Man skal vide lidt om PhotoShop

Besøg hans hjemmeside her:

 

Steen Aage

Eftermiddag på Kronværksbyen

Undertegnet samt John Kjær havde lagt vejen forbi Kronværksbyen på Slottet Kronborg.
Her kunne vi se de nye virksomhedskontorer som snart får nye virksomheder ind i den gamle officersbygning. Interessant at se de mange lokaler som der kommer, og de der får lokaler her, får en fantastisk udsigt.

En rigtig god eftermiddag.
Steen Aage Nielsen

Gang fra Officersbygning.

Fra en Officersmesse

Fra trappeopgang mod slottet

Smuk trappeopgang

John foran Kafferisteriet

Udsigt mod Kronborg

Flot trappeopgang

Fangehullet
   

Helmut Kohl

Helmut Kohl foran Brandenburger Tor

Tysklands tidligere kansler Helmut Kohl, som var en af arkitekterne til Tysklands genforening, døde i går.

I forbindelse med Berlinmurens fald blev der efter min mening, taget et fantastisk billede af Helmut Kohl, siddende foran Brandenburger Tor i Berlin.
Et fantastisk billede som var meget svært at tage.

se video fra optagelsen